Se hegnsloven her :
Regler som altid driller
2. Skelregler
På parcellerne må ikke oplagres noget, der frembyder ubehageligt skue eller er til ulempe for naboerne, og enhver parcelejer er forpligtiget til at sørge for, at hans parcel er i pæn og ordentlig stand og snarligst gørligt at beplante parcellen med gran, fyr, birk eller lignende, dog senest 1 år efter anlæggelse af vejene. På parceller op til den projekterede amtsvej, skal parcelkøberne drage omsorg for, at der etableres et beplantet bælte bestående af gran, fyr, birk eller lignende på 10 meters bredde fra amtsvejen. Beplantningen udføres efter en af sælgeren udarbejdet og af kommunen godkendt beplantningsplan. Hegn skal være levende hegn, ikke over 1,80 m højt således, at der ikke må etableres hegn som raftehegn, plankeværk eller stolper med tråd eller net. Indtil levende hegn er opvokset, er parcelejerne berettiget til at etablere midlertidigt hegn (støttehegn), bestående af 2 tråde fastgjort på stolper.
Hver af naboerne kan kræve, at der sættes hegn i fælles skel, idet det bemærkes, at grundsælgeren for så vidt angår parceller, der ikke er solgt eller som er taget tilbage, ikke har hegnspligt eller har nogen pligt til at deltage i udgifterne ved opsætning af hegn. Mod vejen har den enkelte parcelejer fuld hegnspligt.
Hegn mod vej og sti skal plantes 30 cm fra skel inde på egen grund.
I øvrigt påhviler der parcelejerne hegnspligt efter lovgivningens almindelige regler.
5. Overdragelses regler
Når et medlem overdrager sin parcel eller ejerlejlighed eller på anden måde ophører med at være ejer af denne, er han dermed ophørt med at være medlem af foreningen og kan intet krav gøre på dennes formue. Den nye ejer indtræder i den tidligere ejers rettigheder og forpligtelser over for foreningen.
Stk. 2. Bestyrelsen skal have skriftlig meddelelse om køb og salg senest 14 dage efter skødets underskrift.