Brændeovne og pejse
Opsætning af brændeovn:
Brændeovne skal anmeldes til og godkendes af skorstensfejeren.
For Dyrekærgårdområdet er det Skorstensfejermester Michael Bredgaard på telefon 48 71 23 86.
Brug af brændeovne: Korrekt fyring:
Miljøstyrelsen har gennem flere fyringssæsoner gennemført landsdækkende informations kampagner om korrekt fyring i brændeovne, senest med kampagnen:
"Tag grønt ansvar, når du fyrer - har du styr på din brændeovn?"
4 simple fyringsråd:
Brug rent og tørt træ
Sørg for rigeligt luft
Fyr lidt ad gangen
Gå ud og tjek - røgen skal være næsten usynlig.
Nye regler for fyringsanlæg, som er installeret efter den 1. juni 2008:
Ifølge de nye regler i brændeovnsbekendtgørelsen er det efter den 1. juni 2008 et krav, at en nyinstalleret brændeovn eller lign. fyringsanlæg - hvad enten det er nyt eller brugt - skal være afprøvet på et laboratorium for at se, om det lever op til de nye grænseværdier for blandt andet partikelforurening.
Er det tilfældet, udsteder laboratoriet en prøvningsattest, som ejeren skal fremvise for skorstensfejeren, når installationen skal godkendes.
Prøvningsattesten er dokumentation for, at fyringsanlægget overholder de nye miljøkrav.
De nye regler gælder ikke for fyringsanlæg fra før den 1. juni 2008, såfremt de ikke nedtages og genopsættes.
Der kan læses mere om de nye regler her.
I pejse og brændeovne må der kun fyres med rent og tørt træ:
Brænde, grene, groft træ, ubehandlede brædder, stolper, planker o.l.
Imprægneret træ, træ med maling, lim- og plastikholdigt træ samt koks og kul må ikke brændes. Savsmuld, spåner og flis må kun anvendes i specialfyr, der er forsynet med den fornødne automatik til brændselsdosering og lufttilførsel.
Der må under ingen omstændigheder brændes dagrenovation eller andet affald - eksempelvis mælkekartoner - i private fyringsanlæg.
Hvordan skal træbrændslet være:
Træet skal være tørt, dels for at få en god forbrænding og dels for at udnytte træets brændværdi.
Fugtigheden må ikke overstige 15-20%, og træet må ikke på nogen måde være overfladebehandlet.
Træet tørrer hurtigst, hvis det saves i stykker af passende længde og flækkes.
Træet skal have en passende - ikke for stor - dimension til fyrstedet.
Et passende tværmål er mellem 5 og 10 cm.
Træet kan tørres i det fri, men det bedste er at afdække brændestakken mod vand fra oven.
Den hurtigste tørring opnås ved at stable brændet skiftevis på langs og på tværs, således at der kan komme luft ind i brændestakken.
Træet bør lagres i mindst 1-2 år, afhængig af træsort.
Tunge træsorter som fx bøg og eg skal lagres længere end lette træsorter som fx gran og fyr.
Der kan læses mere om brændeovne og hensigtsmæssig fyring på www.grontansvar.dk, der redigeres af Miljøstyrelsen.
Fyring og pasning af fyringsanlægget:
Træet skal bryde i brand så hurtigt som muligt og må ikke ligge og ulme. Det er vigtigt, at forbrændingen får den nødvendige luft.
Brændslet må ikke ligge i for tykke og kompakte lag. Fyring med træbrændsel bør kun finde sted, når der er overvågning af forbrændingen og justering af spjæld for regulering af lufttilførsel. Herved opnås den mest økonomiske og miljømæssigt bedste forbrænding.
Der skal være sikret en tilstrækkelig lufttilførsel til det lokale, hvor fyrstedet er placeret. Lukkede fyrsteder skal være tætte.
Følg brugsanvisningen nøje med hensyn til optænding og indstilling af luftspjæld.
Fyrstedet renses grundigt for sod - 1 gang årligt for pejse og 1 gang om måneden for brændeovne og tokammerkedler - eller efter behov afhængigt af, hvor meget fyrstedet benyttes. Sodafsætning kan være tegn på en dårlig forbrænding, og et beget sodlag (glanssod) er udtryk for dårlig forbrænding.
Dannelse af glanssod betyder, at der er meget stor risiko for skorstensbrand. I tilfælde af skorstensbrand:
Luk helt for lufttilførsel til fyrstedet og tilkald brandvæsenet på tlf. 112.
Gener fra fyringsanlægget:
Modtager kommunen klager over røggener, vil kommunen eller skorstensfejeren i første omgang syne fyringsstedet for at afhjælpe generne.
Vurderer kommunen på baggrund heraf, at der er tale om væsentlige gener, kan der stilles yderligerer krav, selv om de generelle regler og grænseværdier ellers overholdes.
Det kan dreje sig om forhøjelse af en skorsten, begrænsede fyringsperioder, forbud mod fyring under specielle vejrforhold eller krav til selve brændslet.